Kan effekten af fedmeoperationer opnås alene ved medicinsk behandling? Og hvad sker der egentlig i hjernen, når man giver en kombination af appetit-hæmmende hormoner? Det skal Hannah Louise Zakariassen undersøge i et nyt postdoc-projektet støttet af Danish Diabetes Academy.

Forekomsten af fedme og følgesygdomme som type 2 diabetes er stærkt stigende på globalt plan. Samtidig er mulighederne for behandling få. I dag er kirurgi den mest effektive behandling mod fedme.

”Desværre er kirurgi associeret med alvorlige bivirkninger, hvilket betyder, at der fortsat er et behov for effektive farmakologiske behandlingsmuligheder mod fedme, der ikke samtidig giver anledning til uacceptable bivirkninger”, fortæller Hannah Louise Zakariassen, der har en kandidatuddannelse i veterinærmedicin og i 2019 fik sin Ph.d. fra Københavns Universitet.

Tarm-hormon spiller gunstig rolle

Nogle af de mekanismer, der fører til vægttab ved kirurgi, kan dog muligvis opnås via medicinsk behandling. Derfor forskes der intensivt i at forstå præcis, hvordan fedmeoperationer fører til vægttab. Operationerne virker bl.a. ved at øge frigivelsen af hormoner fra mave-tarm kanalen, som hæmmer appetitten.

”Vi har for nylig vist at tarm-hormonet neurotensin (NT) er vigtig for appetitregulering, og at det spiller en rolle i de gunstige effekter der opnås ved fedmekirurgi”, siger Hannah Louise Zakariassen.

Effekten af enkelte hormoner som neurotensin kan dog ikke forklare den fulde effekt af fedmeoperationer, da der frigives adskillige hormoner. Derfor skal Hannah Louise Zakariassen undersøge den synergistiske effekt, der opstår, når mavetarmhormonerne neurotensin og GLP-1 gives samtidigt.

Indledende studier har vist, at hormonerne aktiverer særlige regioner i hjernen, der er involveret i at styre kroppens energibalance. Hannah Louise Zakariassen vil derfor undersøge nærmere, hvad der sker i hjernen og håber, at hun finder frem til ny viden, der kan bruges til at udvikle nye former for medicin mod fedme.

”Belysning af de underliggende mekanismer, der ligger til grund for den appetit og vægttabs sænkende effekt af kombinationsbehandling med NT og GLP-1 kan lede til opdagelse af nye mål for lægemidler rettet mod fedme. Dette kan hjælpe udviklingen af nye medikamenter til behandling af metaboliske sygdomme associeret med fedme såsom type 2 diabetes”, fortæller Hannah Louise Zakariassen.

Industrisamarbejde og forskningsophold i USA

I samarbejde med Gubra A/S vil Hannah Louise Zakariassen bruge avanceret mikroskopi til at tage 3D-billeder af musehjerner for at sammenligne aktivering af hjerneområder efter behandling med enten det ene eller begge mavetarmhormoner.

Derudover planlægger hun et tre-måneder langt ophold ved Michigan State University i USA, hvor hun i samarbejde med forskeren Gina Leinninger vil bruge musemodeller til at grave længere ned i de molekylære mekanismer bag mavetarmhormonernes påvirkning af hjernen.

Thue Schwartz fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet deltager også i projektet med sin ekspertise inden for brugen af musemodeller til at undersøge vagusnervens rolle.

Den international anerkendte forsker Birgitte Holst ved Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet er PI på projektet.

Af Nina Jensen, Project Manager, Danish Diabetes Academy

Fakta

Titel og navn: Ph.d. Hannah Louise Zakariassen, f 1986

Har fået bevilliget 1.8 mio. kr. af Danish Diabetes Academy.

Titel på projekt: Mechanisms underlying appetite suppressing and weight lowering effects of combination treatment with neurotensin and GLP-1 agonists in mice

Forskningsinstitution: Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet

P.I.: Birgitte Holst, MD, Ph.d.

Mail: hannah.zakariassen@sund.ku.dk

 Tlf: +45 23967960

--

Kontakt Danish Diabetes Academy

Managing Director Tore Christiansen

Mail: tore.christiansen@rsyd.dk

Tlf: +45 2964 6764