Vil identificere nye behandlingsmuligheder til de svært overvægtige, der i dag overvejende dør af blodpropper | Danish Diabetes and Endocrine Academy
|
  • Search form

Vil identificere nye behandlingsmuligheder til de svært overvægtige, der i dag overvejende dør af blodpropper

Vil identificere nye behandlingsmuligheder til de svært overvægtige, der i dag overvejende dør af blodpropper -
07.12.19

Read the English abstract: Uncovering Adipocyte-Driven Risk of Atherosclerosis by Development and Application of a Novel In Vivo Phenotyping System

Der er hjælp på vej til de mange overvægtige og type 2 diabetikere: I dag dør de overvejende af en blodprop i hjerte eller hjerne som følge af åreforkalkning. Men står det til ph.d. Lasse Bach Steffensen fra Odense Universitetshospital skal der udvikles ny medicin, der kan nedsætte dødeligheden og forbedre livskvaliteten hos denne voksende patientgruppe.

I sit postdoc-forløb – som han netop har fået støtte på 1.8 millioner kroner til fra Danish Diabetes Academy – vil han identificere de endnu ukendte sygdomsmekanismer, der driver denne patientgruppes øgede risiko for at få en blodprop som følge af åreforkalkning. 

Han har megen viden at stå på: Den stigende mængde information fra store humane genetiske studier er en enorm ressource til at opnå en ny sygdomsforståelse på en ikke-hypotese-drevet måde, forklarer Lasse Bach Steffensen.

-Til dato er der kortlagt 161 steder i arvematerialet, der påvirker udvikling af åreforkalkning og dets komplikationer. Ved at kombinere denne viden med nylig tilgængelige vævsspecifik genudtryksdata har vi fundet, at en stor del af disse steder i arvematerialet direkte styrer bestemte geners udtryk i fedtvæv. Det lader altså til, at fedtvæv spiller en langt større rolle i udvikling af åreforkalkning end hidtil antaget, siger han.

Lasse Bach Steffensen antager, at netop disse fedtvævs-afhængige mekanismer er centrale hos overvægtige og type 2 diabetikere, og at planen nu er at undersøge, hvorvidt en række kandidatgener i fedtceller påvirker fedme, insulinresistens og åreforkalkning. Det skal gøres ved brug af ny teknologi i musemodeller.

- For at muliggøre dette vil vi i projektet anvende teknologi, hvorved vi kan selektere for og identificere adeno-associeret virus-varianter, der effektivt leverer DNA til fedtceller i levende mus, hvilket hidtil ikke har været muligt. Ved brug af dette unikke værktøj vil vi parallelt nedsætte udtryk af 8 kandidatgener specifikt i fedtceller i mus og undersøge, hvorledes dette påvirker fedtvævet, insulin følsomhed og udvikling af åreforkalkning, fortæller han.

De 3 kandidatgener, der har den mest udtalte effekt i mus, vil gruppen derefter validere i menneskeprøver fra the Danish Cardiovascular Screening Trial (DANCAVAS) og Odense Arterie Biobank. Her vil de teste sammenhænge mellem kandidatgenerne og en række metabolisme-relaterede og kardiovaskulære endepunkter samt undersøge, hvorvidt de udvalgte kandidatgener har forandret udtryk i fedtvæv fra overvægtige i forhold til normalvægtige.

-Vi mener, at de innovative metoder og det nyskabende forsøgsdesign, der er beskrevet i projektet, er en effektiv måde, hvorpå vi kan oversætte den stigende mængde information fra store genetiske studier til sygdomsmekanismer, hvilket i sidste ende giver mulighed for nye behandlingsstrategier for disse patienter, siger Lasse Bach Steffensen.

KONTAKT
Lasse Bach Steffensen
MSc, Ph.d.
Odense Universitetshospital
https://orcid.org/0000-0001-6353-4227
lsteffensen@health.sdu.dk
+45 25531280

 Foto: Niels Strømvig Larsen

”Det lader til, at fedtvæv spiller en langt større rolle i udvikling af åreforkalkning end hidtil antaget”