Read the English abstract: Identifying problems upstream: An psychosocial innovative prospective study to build a model to predict future glycemic control

Det er en stor belastning at være barn og have diabetes type 1. De fleste hader deres sygdom og de begrænsninger, den giver. Nogle accepterer situationen, andre ender med store problemer. Nu har læge Kevin Patrick Marks fra Aarhus Universitet fået en bevilling på 1.1 million kroner fra Danish Diabetes Academy, så han i sit ph.d-projekt kan finde ud af, om risikoen for diabetes komplikationer og psykisk sygdom hos personer med type 1 diabetes (T1D) helt eller delvist kan forudsiges ud fra forskellige psykosociale variabler.

-Er det tilfældet, vil diabetesbehandlere have et godt redskab til tidlig opsporing af T1D-risiko-børn og unge, og dermed er der mulighed for at sætte tidligt ind med mere intensiv diabetesbehandling og støtte til denne gruppe, siger han.

Kevin Patrick har tre vejledere: Overlæge, klinisk lektor Niels H. Birkebæk, Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Steno Diabetes Center Aarhus, (SDCA), psykologiprofessor Mikael Thastum, Aarhus Universitet, og psykologiprofessor Frans Pouwer, Odense Universitet og Steno Diabetes Center Odense, så der er top-ekspertise på både det medicinske og det psykologiske felt.

Baggrunden for Ph.d-projektet er bl.a. et stort internationalt tværsnitsstudie i 2009 af de danske børn med T1D. Resultaterne af studiet – et Ph.D-studie, udført af psykolog Lene Juul Kristensen og holdet omkring Kevin Marks - er blevet publiceret i 6 artikler og en Ph.D-afhandling.

- Det er kendt, at psykosociale problemer er hyppige blandt børn og unge med T1D diabetes, og at de kan være medvirkende til dårlig blodsukker-regulering, siger Kevin Patrick Marks. Imidlertid er der begrænset viden om sammenhængen mellem psykosociale problemer i barne- og ungdomsalderen og blodsukker-regulering.

I tværsnitsundersøgelsen i 2009 deltog 1028 børn/unge og deres forældre i en spørgeskemaundersøgelse om diabetes behandlingsadfærd, familieforhold, livskvalitet, følelsesmæssig funktion og symptomer på spiseforstyrrelser, og samtidig blev børnenes diabetesregulation bestemt. Forskerne fandt mange sammenhænge mellem diabetesadfærd, psykosociale vanskeligheder og dårlig blodsukker-regulering.

- Det er imidlertid nødvendigt at følge patienterne over lang tid for at afgøre, om de sammenhænge, der findes i et tværsnitsstudie, har betydning på længere sigt, og det er ikke hidtil undersøgt i større målestok. Det har vi nu mulighed for ved at kombinere denne unikke beskrivelse af den danske børn–unge gruppe fra 2009 med oplysninger fra de danske registre, herunder børne- og voksen T1D registrene i perioden 2009-2019, siger Kevin Patrick Marks.

KONTAKT
Kevin Patrick Marks, MD,
Aarhus Universitetshospital, 
Steno Diabetes Center Aarhus og Det Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Aarhus Universitet
kmarksodinson@gmail.com
+45 51 80 43 40

Niels H Birkebæk, Overlæge Ph.D
Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital, og Steno Diabetes Center Aarhus
Nielbirk@rm.dk
30715409

Mikael Thastum, Professor
Psykologisk institut, Aarhus Universitet
Mikael@psy.au.dk
40238559

”Vil finde ud af, om risikoen for diabetes komplikationer og psykisk sygdom hos personer med type 1 diabetes helt eller delvist kan forudsiges ud fra forskellige psykosociale variabler”